Vrede kunder vil boykotte butikker
En række virksomheder har trukket deres annoncer fra Den Korte Avis, og det får nu kunder til at true med at boykotte blandt andet Ikea, Føtex og Elgiganten.
- Os ser I ikke mere i jeres butikker, når I sådan praktiserer knæfald for islam! skriver en tidligere kunde i Føtex eksempelvis.
Andre mener, at det er udtryk for en trussel mod ytringsfriheden og et nuanceret nyhedsbillede, når annoncører på række trækker annoncekronerne.
Det var søndag ikke muligt at få en kommentar fra Dansk Supermarked.